Akvarelmaling
Fordyb dig i det magiske akvarelunivers og mal dine egne malerier
Jesmonite
Leg med det håndgribelige støbemateriale jesmonite og skab dit eget interiør
Sojalys
Lave dine egne sojalys, der varmer hjemmet med hygge og personlighed
Del din rejse
Vi har et fantastisk fællesskab på Facebook for alle Selvtids medlemmer og nysgerrige sjæle. Her kan du dele dine tanker med andre akvarel-entusiaster, få inspiration, viden og indflydelse på Selvtids bokse!
Bliv en del af fællesskabetUse this text to share information about your brand with your customers. Describe a product, share announcements, or welcome customers to your store.
Selvtids 10 bud
Træn dit mindset for at finde mere glæde, ro og læring i akvarelmaling
At starte en kreativ hobby handler om så meget andet end ens evner. Det handler mindst lige så meget om ens mindset. Der er slet ingen tvivl om, at det første og største skridt du skal tage, er en bevidst beslutning om at prioritere tid til dig selv hver uge. Hvilket ikke kun er godt for din kreativitet, men også dit mentale velvære.
Ligesom kroppen, har hjernen brug for sund kost og motion. Det er derfor utroligt godt for vores mentale helbred at lære nye ting. Men hvor vi som børn kastede os ud i nye eventyrer konstant, kan vi hurtigt ende ind i en rutine som voksen. Så husk at træne din hjerne og prøv noget nyt – det er aldrig for sent at lære en ny kundskab.
Vi har ofte en forestilling om, hvordan tingene skal se ud. Og hvis resultatet er noget andet end vi forventer, kan vi glemme at se det smukke, vi har skabt. Det gælder især for akvarelmaling, hvor ens ‘fejl’ ofte er det, som giver maleriet karakter. Derfor er det vigtigt, altid at huske sig selv på at værdsætte det smukke i det uplanlagte, fremfor at fokusere på, hvordan det adskiller sig fra planen.
I langt de fleste læringsprocesser opstår der ting, som vi betragter som fejl, og ville ønske vi kunne gøre om. Også når kommer til at male med akvarelmaling. Men med de såkaldte “fejl” følger der også fantastiske læringer, som hele tiden gør os dygtigere. Så prøv at ændre den måde, du ser på de utilsigtede hændelser – hvad har du lært til næste gang?
Vi kender det formentlig alle sammen. Til tider ville vi ønske, at vi kunne bytte en egenskab eller vores maleri ud med en andens. Man kan endda miste lysten til at male, fordi andre er meget bedre. Og det er fjollet. Lad vær med at sammenligne din rejse med andres, fordi din rejse er unik - og det samme er dine malerier. Det handler ikke om at skabe noget, som er lige så smukt som det billede du så på Pinterest. Det handler bare om at skabe noget. Alle har været nybegyndere engang.
Man kan let antage, at vi automatisk prioriterer de ting, vi hygger os med. Det virker logisk. Men ud fra personlig erfaring ved vi, at det ikke altid er tilfældet. Det sjette Selvtid bud er derfor en opfordring til at reflektere over, hvordan du prioritere din tid. Og hvilken effekt det ville have på dit velvære, hvis du blev bedre til at prioritere de ting, du hygger dig med.
Vi er så gode til at overholde og prioritere aftaler, vi laver med andre. Men når det kommer til de aftaler, vi laver med os selv, har vi meget lettere ved at nedprioritere dem. Prøv at give dig selv den udfordring at skrive de aftaler, du laver med dig selv ned i din kalender. Og for at gøre udfordringen lidt sværere, så prøv at overhold dem og se hvilken forskel det gør.
Bud nr. 8 er en kærlig opfordring til at værdsætte tiden, når du er kreativ. Nyd tiden og lysten når den er der, og accepter når den ikke er. For det er mindst lige så okay kun at få malet et par gange om måneden, som at få malet hver dag, hvis du nyder tiden du bruger med akvarelmalingen.
Vi kan alle få så travlt i vores hverdag, at vi glemmer at stoppe op og tjekke ind med os selv. Når to do listen er lang er det let at droppe de ting, som er sundt for vores mentale velvære. Prøv derfor at minde dig selv om, at dit mentale velvære er lige så vigtigt – faktisk vigtigere – som alle punkterne på din to do liste.
I sidste ende er det bare et stykke papir (og dem er der heldigvis mange flere af). Prøv at træne dig selv i at undgå at lade små fejl kontrollere dit humør. Kast dig ud i de projekter du drømmer om, også selvom du ikke tror på det bliver perfekt. Hvad er det værste, der kan ske? De har prøvet noget nyt og lært af at udfordre dig selv. Og så er
akvarelpapiret fra Viking heldigvis billigt ;-)