Bag om Selvtid

Praktik: Danmarks mest kreative praktikforløb

Praktik: Danmarks mest kreative praktikforløb

Hvis vi skulle beskrive praktikken med en enkelt sætning, så er det: Et praktikforløb med store udviklingsmuligheder, hvor du kan udfolde dig kreativt og udvikle din evne til at tænke strategisk med kommunikation og markedsføring. Men det er alligevel lettere at beskrive med flere sætninger. Så dem får du her.

Vi leder efter en studerende, som gerne vil bruge sit praktikforløb på at udvikle sig hos os og få erfaring inden for en bred vifte af kommunikations- og marketingsopgaver. Du skal have et kreativt sind med flair for kommunikation og visuel æstetik. Og hvis du synes, at det lyder spændende at være en del af en start-up rejse er det et kæmpe bonus!

Dine opgaver vil blive tilpasset efter hvilke områder, som du gerne vil udvikle dig inden for. Dine typiske arbejdsopgaver vil være:
  • Videoredigering af længere og korte videoer i Premiere Pro (som du bliver lært op i).
  • Udvikling af SoMe content til Instagram, Facebook og Youtube.
  • Lære at opsætte nyhedsmails.
  • Skrive blogopslag.
  • Redigering af hjemmesiden.

Husk, at det er et praktikforløb. Så søg selvom du ikke kan sætte hak i alle bokse. For her er rig mulighed for at lære! 

Vi lægger vægt på, at du:
  • Er god til at skrive på en levende og personlig måde
  • Har et kreativt øje med sans for æstetik
  • Det er en fordel, hvis du allerede har arbejdet med at skabe content til sociale medier
  • Synes det er spændende at arbejde i en ung virksomhed i udvikling
  • Arbejder selvstændigt, men ikke er bange for at bede om hjælp og sparring
  • Elsker at være kreativ selv 
  • Er god til at holde overblikket og arbejde struktureret med opgaver

 

Hvad kan du forvente?

Et praktikforløb, hvor der virkelig er rig mulighed for at udvikle dig og få helt konkrete kompetencer i kerne kommunikation- og marketingsopgaver. Vi er en ung virksomhed med fart på, og der er ufatteligt kort fra tanke til handling. Så du får rig mulighed for at prøve idéer af og blive en del af den strategiske udvikling af virksomheden. Vi gør os umage for at skabe et praktikforløb, der kommer til at klæde dig godt på til fremtiden på arbejdsmarkedet.

Det praktiske
  • Arbejdsplads:  Nørre Søgade 49C, 1370 København K (lige ved søerne)
  • Omfang:  Fuldtid, men vi kan sagtens finde ud af det, hvis du skal tage fag ved siden af.
  • Opstart: Januar
  • Ansøgningsfrist:  Fredag d. 14/11 2025 – men vi kalder løbende ind til samtaler
  • Send ansøgning & CV til: Helena@selvtid.dk
Hvem er vi?

Vi er Sofie og Helena, som har startet Selvtid med missionen om at gøre det nemmere for alle at være kreative. Vores kerne-DNA er akvarelmaling, hvor vi udvikler månedlige alt-i-en bokse, som inkluderer spændende nye projekter samt videoguides. Vi har siden da udvidet til bl.a. linoleumstryk, art journaling, støbning og sojalys.

Vi kørte den klassiske start-up rejse, hvor vi i 2021 startede i Helenas lejlighed på femte sal, med deltidsjob og lange arbejdsnætter. I dag har vi, hvad vi selv synes, er verdens skønneste kontor ved søerne, efter et år hos Christian Arnsteds iværksætterkontor på Amager (ja, den klassiske iværksætterrejse indeholder vel også et smut forbi Løvens Hule i dag). Virksomheden har allerede vokset sig stor, og vi står over for en kæmpe vækst i 2026, med en masse nye eventyrer foran os. Derfor vil vi gerne have dig med på rejsen!

Find mere viden og inspiration

Se alle blogopslag
Praktik: Danmarks mest kreative praktikforløb

Praktik: Danmarks mest kreative praktikforløb

Vi er på udkig efter en topengageret kommunikation- og marketingspraktikant, der har lyst til at arbejde hos en kreativ start-up med varierende opgaver og god stemning.

Sådan bruger du en mop pensel og en skyflow pensel i akvarel

Sådan bruger du en mop pensel og en skyflow pensel i akvarel

Har du lyst til at eksperimentere med lidt større pensler, så har vi lavet en guide til dig!   Skyflow pensel er en meget stor flad pensel, der er helt perfekt til dig, der skal male på lidt størr...

Sådan bruger du en filbert pensel til akvarelmaling

Sådan bruger du en filbert pensel til akvarelmaling

Der er ikke noget som en ny slags pensel til at udforske ens kreative nysgerrighed - eller til at komme ud af en male-blokade. En filbert pensel har et ovalt, men fladt og lidt aflangt børstehoved....