Bag om Selvtid

Selvtid får investering i Løvens Hule fra Christian Arnstedt

Selvtid får investering i Løvens Hule fra Christian Arnstedt

Tilbage i august gik vi ind i Løvens Hule, som så mange iværksættere før os. Med missionen om at få en investering, så vi kan gøre det nemt for flere folk at lære at male med akvarelmaling. Og som de mange iværksættere før os, kan vi lige love jer for, at vi var nervøse i sekunderne før, at vi gik ned af den famøse trappe.

Akvarelmaling og kreative hobbyer er ikke inde i Løvens hulen hver dag. Så vi var super spændte på at se, hvordan løverne ville tage imod os. Også fordi vi var der med en målrettet mission. At få en investering fra Christian Arnstedt.

Selvtid får Løvens Hule investering af Christian Arnstedt

Vi kunne skrive 17 sider om oplevelsen inde i Løvens Hule. Hvordan man ikke kunne lade vær med at smile lidt, da Jesper Buch var præcis, som man havde set på TV – både hård, men også ufattelig rosende. Hvordan Jacob Risgaard havde præcis den ’sjove onkel vibe’, som vi havde regnet med. Og hvordan det var at stå overfor Anne Stampe og Louise Herping, uden at have nogle forudindtaget indtryk af dem. Det var 45 minutter i Løvens Hule proppet med indtryk og missionen om at overbevise løverne om, at akvarel og maling er værd at investere i.

Ikke kun ud fra målet om at gøre det nemt for alle at lære at male. Men også at få folk væk fra perfekthedskulturen og ind i et kreativt frirum med mindre stress og mere fordybelse. Og den mission var der en løve, der købte sig ind på. Nemlig Christian Arnstedt.

Vi har glædet os så helt ufattelig meget til at dele med jer, at Christian Arnstedt har investeret i vores akvarelmaling virksomhed Selvtid. Faktisk har vi haft kontor ude hos Blazar Capital, Arnstedt investeringsfirma, siden december!

Det har virkelig gjort en kæmpe forskel for os at være med i Løvens Hule. Om vi kan få Christian Arnstedt til at male, det må tiden vise. Men indtil videre glæder vi os bare til at bruge hans viden og investering til at skabe et endnu bedre Selvtid til jer alle sammen!

Ps. Hvis du kan huske, at vi i november og december videoerne blev ved med at snakke om, at vi havde en stor nyhed at dele med jer, så er nyheden hermed delt ;)

Find mere viden og inspiration

Se alle blogopslag
Sådan aktiverer du din akvarelmaling

Hvordan aktiverer du din akvarelmaling og får den over i paletten?

En grundig introduktion til et meget vigtigt step, når du maler med akvarel.

Sådan kender du forskel på øvepapir og bomuldspapir

Sådan kender du forskel på øvepapir og bomuldspapir

Find ud af hvilket akvarelpapir i din Selvtid boks der er med bomuld.

Lær at male metalliske sæbebobler med akvarelmaling

Lær at male metalliske sæbebobler med akvarelmaling

Skab de smukkeste metalliske bobler på det sorte akvarelpapir.