Bag om Selvtid

Iværksætterhistorier podcast: Løvens Hule, mentalt velvære og meget mere

Iværksætterhistorier podcast: Løvens Hule, mentalt velvære og meget mere

I januar måned havde vi æren af at få besøg af Mark Anthony fra podcasten 'Iværksætterhistorier'. Han kom ud til vores nye kontor hos Christian Arnstedt til en snak om Selvtids værdier, hvordan det var at have en kreativ hobby med i Løvens hule og meget mere.

Du kan finde afsnittet, der hvor du plejer at lytte til podcast eller her.

Selvtid akvarelmaling Løvens Hule Christian Arnstedt

En spontan tilmelding til Løvens hule

I podcasten taler vi blandt andet om, hvordan vi endte inde i Løvens Hule med missionen om at lære flere at male. For det lå bestemt ikke i kortene for os, og vores rejse ind i Løvens hule var fyldt med spontane valg, oversete deadlines og en semi-sen forberedelse.

Vi taler også om, hvordan vi i timerne før, at vi skulle i Løvens hule sad og filmede en unboxing video til vores nyeste alt-i-en akvarelboks. Og om øjeblikket hvor nervøsiteten slog ind, tre sekunder før, at vi skulle ned af de famøse trappe inde i studiet til Løvens hule. 

 

Det kreative flow og forelskelsen i at lære

Vi starter faktisk podcasten ud med at tale om et emne, der ligger os meget tæt på hjertet. Nemlig en af Selvtids største missioner - at gøre flere forelsket i processen, der ligger i at lære noget nyt. Vi taler med Mark om, hvad der kan holde en tilbage fra at nyde den proces. Men også det enorme frirum, der kommer med kreativitet.

Det viser sig, at Mark er lidt en ekspert inden for emnet. Så han sætter en masse begreber og kilder på, de store fordele der er i at være i et kreativt flow. Hvor tid til dig selv giver dig mere energi, til at være nærværende og tilstede med andre.

Livet som iværksætter med børn og usikkerhed

I den sidste halvdel af podcasten taler vi om vores rejse før Løvens hule. Hvordan vi blev enige om at starte Selvtid og kom ordentlig i gang - for det er ikke en hemmelighed, at vi havde lidt en langsom start, når det kom til at få medlemmer.

I den halvdel deler Helena også nogle af de læringer, hun har haft fra tidligere arbejde, om hvorfor mænd typisk starter flere virksomheder end kvinder. Og hvordan vi har brugt den viden aktivt til at starte Selvtid. Så hvis du sidder derude med en iværksætter i maven, så deler Sofie og Helena også et par motiverende tanker i podcasten.

Sofie deler også lidt ud om, hvordan det er at være iværksætter og nybagt mor. Og så taler vi en del om livet i balance - og ubalance - og hvordan vi navigerer usikkerheden, som der ofte ligger i at være iværksætter.

Rigtig god lyttelyst!

 

Find mere viden og inspiration

Se alle blogopslag
Få 7 skønne ideer og tips til din mal-selv akvarelkalender

Få 7 skønne ideer og tips til din mal-selv akvarelkalender

Her får du inspiration til at lave de skønneste malerier til dine kalender måneder I september måned 2024, fik vi nemlig udviklet og produceret Danmarks første mal-selv akvarelkalender, som du helt...

Hvorfor er det fedt at give hjemmelavede julegaver? 🎅🎄

Hvorfor er det fedt at give hjemmelavede julegaver? 🎅🎄

Derfor er det godt at give en hjemmelavet julegave fyldt med omtanke og personlighed.

forskellige akvarelfarver vandfarver

Hvad er forskellen på de forskellige typer akvarelmaling?

Tørret pans, tuber eller flydende? Bliv klogere på alle typer akvarelmaling.