Begynder spørgsmål

Hvordan finder man en god akvarelpensel?

Hvordan finder man en god akvarelpensel?

Det er faktisk rigtig vigtigt, at vælge den rigtige pensel til dine akvarelprojekter. Her er nogle faktorer som du kan tage med i dine overvejelser, når du søger efter den helt rigtige akvarelpensel.

 

  1. Børstens materiale

Akvarelpensler er som regel lavet af enten syntetiske eller naturlige børstehår. Syntetiske børster er ofte lidt billigere og nemmere at vedligeholde, mens naturlige børster typisk giver et bedre resultat og har en længere holdbarhed.

 

  1. Børstens form

Der findes mange forskellige børsteformer at vælge imellem; runde, flade, skrå, spidse. Runde børster er helt ideelle til større detaljer og linjer, mens flade børster er gode til at blande farver, og til at dække store områder med farve. Vinkelbørster kan med deres diagonale skrå kant bruges til at skabe uregelmæssige teksturer, mens spidsbørster er gode til at skabe meget præcise linjer.

 

  1. Størrelser

Akvarelpensler findes selvfølgelig også i mange forskellige størrelser. Vi har eksempelvis helt fra den ultrafine str. 0 pensel til den store str. 24 pensel. Vælg en størrelse, der passer til det projekt, du arbejder på.

 

  1. Brands

Der findes mange forskellige brands og mærker af akvarelpensler på markedet, og det kan være svært at vælge og vide hvad du trives bedst med. Det kan derfor være en god idé, hvis du ikke føler du har fundet drømmepenslen endnu, at prøve pensler fra forskellige mærker og se, hvad der fungerer bedst for dig. Her i Selvtid har vi for eksempel både Van Gogh, Da Vinci og Rembrandt pensler, som alle har hver deres egenskaber.

 

Når du først har fundet den helt perfekte akvarelpensel, vil dine akvarelprojekter også blive meget mere tilfredsstillende. Husk at passe godt på dine pensler. Lad dem ikke flyde med tippen nedad i glasset med vand imens du maler. Rengør dem efter brug med en god penselsæbe, og opbevar dem på den rigtige måde. Alt dette vil give dem en markant længere levetid, og give dig et bedre resultat i dine malerier. Du kan læse mere om, hvordan du passer godt på dine akvarelpensler her.

Find mere viden og inspiration

Se alle blogopslag
LINO pearl fra Schmincke. Hvad er det, og hvordan bruger du det?

LINO pearl fra Schmincke. Hvad er det, og hvordan bruger du det?

Oplev LINO pearl til linoleumstryk. En kort og inspirerende guide til dig, der vil eksperimetere med mere skinnende farver til linoleumstryk. 

5 gode råd til når du bruger washi tape så det ikke river i papiret

5 gode råd til når du bruger washi tape så det ikke river i papiret

Har du også oplevet at din washi tape river i dit papir, når du tager det af? Så kig med her, for vi har nemlig 5 gode tips til, hvordan du får din washi tape af uden, at det river i dit papir.

AQUA shine fra Schmincke - Hvad er det egentlig?

AQUA shine fra Schmincke - Hvad er det egentlig?

Vil du også gerne vide hvad AQUA shine er, og hvad man kan bruge det til? Så kig med her.