Godt at vide

Hvad er forskellen på de forskellige typer akvarelmaling?

forskellige akvarelfarver vandfarver

Akvarelmaling virker umiddelbart som en let hobby at starte med. Men allerede når man googler ’køb akvarelmaling’ bliver man mødt med den første udfordring. For der er ikke bare én form for akvarelmaling at vælge imellem. Der er tre. Og ikke nok med det, så findes der også forskellige kategorier indenfor de forskellige typer akvarelmaling.

Vi har lavet en kort video, som hurtigt giver dig et overblik over, hvad forskellen på de forskellige typer af akvarelmaling er – og grundene for at vælge den ene maling frem for den anden.

Psst.. Dårligt tidspunkt til at se en video? Så kan du  scrolle forbi videoen og læse en gennemgang af de forskellige typer akvarelmalinger

 
Tørret pans

Perfekt til dig: Som gerne vil kunne opbevare din maling let, prøve forskellige farver af eller tage malingen med på tur.

Base: Pigment baseret.

Størrelse: Halve pans (1,6 ml) og hele pans (3,2 ml). 

Købes: Individuelt eller i sæt med mellem 8 og 36 farver.

Kort beskrivelse: Malingen er tørret i små kasser og aktiveres med vand før brug. Når man køber et sæt af tørret pans kommer de i en palette, som du kan bruge til at mixe maling på. Når du har brugt alt malingen i en af de små kasser, kan du bare skifte den ud – og du kan mixe dine egen palette med farver, præcis efter din smag!

Fordele:

  • Du bruger kun den mængde maling, du har brug for.
  • Boksen som malingen kommer i gør, at malingen er let at opbevare – og perfekt til at tage med på tur eller ud i naturen for at male!
  • Halve pans er billigere at købe end tuber, så du har mulighed for at eksperimentere med en masse forskellige farver, og finde ud af hvilke farver appellerer mest til dig.

Ulemper:

  • Hvis man ikke er forsigtig kan ens pensel blive skadet af kanterne på kasserne.
  • Det er lidt mere tidskrævende at blande farverne. I introboksen fra Selvtid får du derefter en pipette med, som gør processen lidt hurtigere.
  • Du får mindre maling for pengene, end hvis du køber maling i tuber, hvis du kigger på prisen per ml. 

Godt råd: Rengør din palette engang i mellem, så farverne ikke bliver for ’beskidte’. Det er super simpelt – du skal bare sørge for, at dine farver i paletten er fugtige, og så dupper du et rent stykke køkkenrulle over. På denne måde undgår du, at dine farver bliver blandet for meget sammen.

 

Tuber

Perfekt til dig som: Gerne vil bruge store mængder af maling.

Base: Pigment baseret

Størrelse: 5-35 ml. 

Købes: Individuelt eller i sæt med mellem 8 og 36 farver.

Kort beskrivelse: Tuber er fyldt med semi-flydende akvarelmaling, som både kan bruges direkte ud af tuben for at få en meget kraftig farve, eller (for det meste) blandes med vand, for at justere farven. Tuber kræver, at du har en palette til at mix din farver og blande malingen op med vand. 

Fordele:

  • Det er mindre tidskrævende at få store mængder af malingen ud på din palette end med tørret pans. Det er specielt godt, hvis du laver større malerier, eller maler større baggrunde. 
  • Det er let at holde dine farver rene i tuberne. 
  • Du får mere maling for pengene! Selvom de er dyrere at købe end tørret pans, betaler du mindre per ml.
  • Farverne er ofte lidt tydligere/mere mættet en tørret pans. Jeg synes dog personligt ikke, at der er en stor forskel.

Ulemper: 

  • Malingen kommer som sagt ikke med en palette, du kan mix farverne, så det skal du købe ved siden af. 
  • Hvis du ikke skruer låget ordentlig på, kan du risikere at malingen tørrer inde i tuben, så du ikke kan få det ud.

Godt tip: Det kan være svært at bedømme hvor meget maling du skal bruge, så der er ofte overskudsmaling tilbage på din palette. Men heldigvis kan du bare lade malingen tørre, og så bruge det igen næste gang du skal male! Du skal bare genaktivere malingen med lidt vand. På den måde slipper du for at spilde maling. 

Flydende akvarelmaling

Perfekt til dig: Som gerne vil have meget klare og super mættet farver, men som ikke regner med at udsætte dine malerier for sol.

Base: For det meste baseret på farvestoffer.

Størrelse: Mellem 10 ml og 250 ml.

Købes: Individuelt eller i sæt med op til 10 farver

Kort beskrivelse: Malingen er helt flydende og har samme konsistens som mælk. De kommer i små glasflasker med en pipette i låget, og kan både bruges direkte fra flasken eller blandes op med vand for at justere intensiteten af farven. Du skal dog have en palette til at mix farverne på.

Fordele:

  • Farverne er supermættet og meget stærke i forhold til pigmentbaseret akvarelmaling.
  • Malingen er – som navnet også lægger op til – allerede flydende. Så det er let at komme i gang med at male hurtigt.
  • Hvis du har overskudsmaling – der ikke er blandet med andre farver – kan du bruge pipetten til at suge malingen op i flasken igen.

Ulemper: 

  • Teknisk set er det ikke rigtig akvarelmaling, fordi de for det meste er baseret på farvestoffer.
  • Det betyder, at farverne typisk falmer over tid, specielt hvis maleriet bliver udsat for sollys. Det er derfor ikke den rigtige maling at bruge, hvis du gerne vil hænge dine malerier op, eller give dem som gaver til andre.
  • Hvis du har overskudsmaling på din palette, som er blandet sammen med andre farver, kan du ikke gemme det og bruge senere.
  • Flydende akvarelmaling har det med at holde bedre fast på papiret. Så derfor kan det være svært at bruge bestemte teknikker, som at løfte malingen af papiret igen med køkkenrulle.
  • Flydende vandmaling er altid gennemsigtige. Hvor almindelig akvarelmaling også kan være solide og uigennemsigtig, hvis du kun bruger meget lidt vand.

Godt tip: Du kan blande en lille smule af den flydende akvarelmaling sammen med dine farver fra tuber eller tørret pans, for at skrue op for intensiteten af farven. Det kan skabe nogle mere levende malerier med iøjnefaldende farver. 

Find mere viden og inspiration

Se alle blogopslag
Få 7 skønne ideer og tips til din mal-selv akvarelkalender

Få 7 skønne ideer og tips til din mal-selv akvarelkalender

Her får du inspiration til at lave de skønneste malerier til dine kalender måneder I september måned 2024, fik vi nemlig udviklet og produceret Danmarks første mal-selv akvarelkalender, som du helt...

Hvorfor er det fedt at give hjemmelavede julegaver? 🎅🎄

Hvorfor er det fedt at give hjemmelavede julegaver? 🎅🎄

Derfor er det godt at give en hjemmelavet julegave fyldt med omtanke og personlighed.

forskellige akvarelfarver vandfarver

Hvad er forskellen på de forskellige typer akvarelmaling?

Tørret pans, tuber eller flydende? Bliv klogere på alle typer akvarelmaling.