Alt er selvfølgelig en smagssag, når det kommer til kunst. Men der er generelt en konsensus blandt akvarelmalere om, at akvarelpapir med bomuld i er en af de bedste slags papirer at bruge til akvarelmaling. Her de 4 vigtigste grunde til, at det kan komme dig til stor fordel at vælge godt akvarelpapir med bomuld i.
- Akvarelpapir med god holdbarhed
Bomuldspapir er mere holdbart end andre slags papir, fordi det er lavet af naturlige fibre. Dette gør det mindre tilbøjeligt til at blive bøjet eller deformt, når det bliver vådt. Hvilket er en stor fordel, når man maler med vandbaserede malinger som akvarel, hvor vi ofte bruger bare skal meget vand på papiret.
- Stor absorberingsevne
Bomuld har generelt bare en rigtig god absorberingsevne, hvilket gør papiret nemmere at arbejde med. Det kan absorbere vand og farve på en jævn og ensartet måde, som gør det nemmere at opnå fine farvegraderinger og bløde overgange mellem farverne.
- Følelsen af bomuldspapir
Akvarelpapir med bomuld har en utrolig blød og forholdsvis glat tekstur, som vi er mange, der finder behagelige at male på. Det kan være en stor fordel, når man skal fokusere på at skabe smukke og detaljerede malerier - som nogle gange ender med at tage en time eller to, længere end man havde regnet med 😉
- Kvalitet
Generelt set er bomuldspapir bare lidt højere kvalitet end akvarelpapir uden bomuld. Det er også en af de mange grunde til, at professionelle kunstnere vælger at male på akvarelpapir med bomuld. Jo mere bomuld der er i, jo højere kvalitet! Arches akvarelpapir med 100% bomuld er en industri klassiker, og ofte professionelle akvarelkunstneres go to.
Der er bare mange fordele ved at vælge godt akvarelpapir med bomuld. Det er holdbart, har en god absorberingsevne, en behagelig tekstur og en høj kvalitet. Så det er et godt valg for alle der vil skabe smukke og professionelle akvarelmalerier.
Men som med så meget, så hænger kvalitet og pris også sammen, og det kan være ærgerligt at bruge en formue på papir, hvis du stadig er nybegynder. Vi maler selv altid på akvarelpapir med 50% bomuld, som også er det akvarelpapir, vi har med i vores bokse. Det har nemlig en skøn kombination af bomuldspapirets mange kvaliteter - til en rigtig fin pris, så man ikke holder sig til bare, fordi man er bange for at spilde papiret.
Find vores akvarelpapir med 50% bomuld til her.
Få fingrene i Arches luksuriøse bomuldspapir til akvarelmaling her.