Digitalboks: maj

kr.125.00

Moderlige maj 🌎 I denne fantastiske tid på året er alt det grønne atter sprunget ud på træerne. Maj boksen har derfor fået et skønt grønt tvist, der sætter pris på alle moderjords skabninger. I boksens fire projekter leger vi både med abstrakte teknikker, glimmer maling og til sidst helt sirlige detaljer i det afsluttende fugle-projekt.

Denne digitale løsning er fuld af mange timers kreativ hygge, som udelukkende består af adgang til vores videoguides fra maj boksen. Ved køb af denne løsning modtager du et log ind til hjemmesiden, hvor du kan se videoerne og har mulighed for at downloade vores trykte “step-by-step” guides og omrids på samme side. Du får ikke tilsendt nogen produkter. Denne løsning er derfor til dig, som enten har købt en masse produkter du ikke rigtig kan komme i gang med at bruge, eller til dig, der allerede er startet på din kreative rejse, og som blot søger inspiration til nye projekter og sjove teknikker at prøve af.

Hvis du køber adgang til videoerne fra maj boksen, tilmelder du dig ikke et abonnement, så prisen er altså et engangsbeløb. Din adgang til videoerne udløber ikke, så du vil altid kunne gå tilbage og gense videoerne, hvis du har behov for det.

Bemærk! Når du køber adgang til videoerne, skal du selv sørge for at have materialer.

Hvis du ikke allerede har alle materialer, anbefaler vi, at du i stedet bestiller vores bokse, hvor du udover videoerne også får alle de materialer, du skal bruge til projekterne.

Farverne i boksen: Permanent red deep (371), Hooker green deep (645), Indigo (533) og Interference green (848).

Se projekterne nedenfor.

Maj boksen

Stress af med malerier af moder naturs skønne grønne motiver

Abstrakt Landskab akvarel

Forår

Et stemningsfuldt dansk landskab hvor vi bruger tre teknikker til at male abstrakte landskaber. Perfekt designet til boksens store pensel – du kommer ikke til at kunne stoppe med at male abstrakte landskaber!

Selvtid blade akvarel

Glimrende blade

Et dejligt afslappende maleri, hvor du virkelig får leget med penslens brede omfang. Samtidig øver du dig på at duppe farver og glitter ind i dine blade for at skabe et livligt og spændende spil i hvert blad.

akvarel vandmelon selvtid

Vandvittig saftig melon

Vi maler den farverige melon, og meget passende bruger vi en masse vand til det! Den abstrakte skal er perfekt til at øve våd-på-våd teknikken, bare have det sjovt og nyde at se farverne sprede sig. 

små fugle akvarelmaling selvtid

Koloni af kolibrier

I har længe efterspurgt et projekt med små fugle, så vi skal til de tropiske lande og male de søde kolibrier. Som en ekstra bonus bruger du også glimmer malingen til at skabe smukke fjer. Du kan male hver fugl i de farver, du ønsker.

Hvilke produkter bruges i projekterne?

Se hvilke produkter vi bruger til de fire projekter

Ekstra produktet

Maj månedens ekstra produkt er en str. 10 pensel fra Stelling - men alle store akvarelpensler kan bruges som erstatning.

Pensler

I alle Selvtids bokse bruger vi tre pensler: to round tip pensler i str. 2 & 6 samt en flad str. 12 pensel. Penslerne indgår i intro boksene.

Farver

Rød (Permanent red deep), grøn (Hooker green deep), mørkblå (Indigo) og grønsølv (Interference green).

Almindelige produkter

Vi maler altid projekterne på 50% bomuldspapir fra Viking. Derudover bruger vi ofte washi tape (malertape) og grafitpapir (transfer papir).