Digitalboks: august

kr.125.00

Autentiske august 🌆 Vi trækker stikket for en stund og skaber en stemning fuld af ro og afdæmpede farver, når vi maler månedens fire autentiske projekter. På den måde giver vi plads til nye kreative tanker, anderledes inspirationskilder og ikke mindst overskud til at lære et fantastisk (måske) nyt produkt at kende.

Denne digitale løsning er fuld af mange timers kreativ hygge, som udelukkende består af adgang til vores videoguides fra august boksen. Ved køb af denne løsning modtager du et log ind til hjemmesiden, hvor du kan se videoerne og har mulighed for at downloade vores trykte “step-by-step” guides og omrids på samme side. Du får ikke tilsendt nogen produkter. Denne løsning er derfor til dig, som enten har købt en masse produkter du ikke rigtig kan komme i gang med at bruge, eller til dig, der allerede er startet på din kreative rejse, og som blot søger inspiration til nye projekter og sjove teknikker at prøve af.

Hvis du køber adgang til videoerne fra august boksen, tilmelder du dig ikke et abonnement, så prisen er altså et engangsbeløb. Din adgang til videoerne udløber ikke, så du vil altid kunne gå tilbage og gense videoerne, hvis du har behov for det.

Bemærk! Når du køber adgang til videoerne, skal du selv sørge for at have materialer.

Hvis du ikke allerede har materialer, anbefaler vi derfor, at du i stedet bestiller vores bokse, hvor du udover videoerne også får alle de materialer, du skal bruge til projekterne.

Farverne i boksen: Dusk green (630), Cerulean blue (535), Yellow ochre (227) og Permanent red violet (567)

Se projekterne nedenfor.

August boksen

Leg med hvide detaljer og sæt dit personlige præg på projekterne

strand akvarelmaling selvtid

Brusende bølger

Bliv godt introduceret til månedens ekstra produkt masking fluid i dette legende projekt. Du kommer til at bruge masking fluid til at skabe brusende bølger på den smukke sommerlige strand.

bokeh teknik akvarelmaling

Bokeh bøtte

Du kender helt sikkert teknikken fra fotografier, når baggrunden er sløret og små cirkler træder frem. Nu bringer vi effekten til maleriet med den smukke baggrund til den simple mælkebøtte.

storby akvarelmaling

Skyline solnedgang

Mal en idyllisk smuk solnedgang over skylinen, reflekteret i det lune hav. Du kan sammensætte din egen personlige skyline ved at kombinere al din yndlings arkitektur til din egen unikke by.

dråber akvarelmaling selvtid

Regndråber

Dråber kan tilføje umådeligt meget til motiver. Derfor øver du dig i dette projekt på at perfektionere teknikken til at male regndråber, som pibler af papiret. Sæt god tid af og iagttag, hvordan du bliver bedre, dråbe for dråbe.

Hvilke produkter bruges i projekterne?

Se hvilke produkter vi bruger til de fire projekter

Ekstra produktet

August boksens ekstra produkt er en masking fluid pen, som bruges i alle projekterne. Den er perfekt til at dække områder til og meget nem at bruge.

Pensler

I alle Selvtids bokse bruger vi tre pensler: to round tip pensler i str. 2 & 6 samt en flad str. 12 pensel. Penslerne indgår i intro boksene.

Farver

I august boksen bruger vi farverne: Grøn (Dusk green), blå (Cerulean blue), gul (Yellow ochre) og rød (Permanent red violet).

Almindelige produkter

Vi maler altid projekterne på 50% bomuldspapir fra Viking. Derudover bruger vi ofte washi tape (malertape) og grafitpapir (transfer papir).