Hvad skal du bruge for at male med akvarelmaling

Hvad skal du bruge for at komme i gang med akvarelmaling?

Har du endelig besluttet dig for, at det skal være nu, du kaster dig ind i akvarelmalingens spændende verden?

Har du endelig besluttet dig for, at det skal være nu, du kaster dig ind i akvarelmalingens spændende verden? Så først og fremmest, velkommen til! Det er fantastisk at bruge tid på at lege med akvarelmalingens muligheder, men det er mindre fantastisk at finde rundt i junglen af produkter og materialer, som man skal bruge. Som nybegynder kan det hele virke lidt uoverskueligt, hvilket også er grunden til, at vi har skabt Selvtid. Så du skal bruge mindre tid på at finde materialer, og mere tid på at bruge dem. Men hvis du hellere bare vil finde tingene selv, har vi lavet et lille overblik til dig her, over hvilke produkter du skal bruge for at komme godt i gang.

Akvarelpapir

Teknisk set kan du male på alle former for papir – det er bare ikke alt sammen lige sjovt. Du skal derfor købe akvarelpapir, som er specielegnet til akvarelmaling. Du bruger nemlig store mængder af vand, når du maler med akvarelmaling, så almindeligt papir krøller op, og en del lærred kan være hårde ved dine pensler.

Hvad skal du kigge efter? En god tommelfingerregel er at gå efter papir, som vejer 300 gram per meter, fordi vægten hjælper med at holde papiret nede. Derudover skal du holde dig til syrefrit papir, og jo mere bomuld i papiret, desto bedre. Bomulden hjælper nemlig papiret med at absorbere pigmentet og vandet, hvilket gør papiret en del lettere at arbejde med. Toppen af poppen er selvfølgelig papir af 100% bomuld, men når du først starter ud, kan du sagtens nøjes med mindre, eftersom bomuldspapir er ret så dyrt.

Anbefaling: Vi anbefaler dig at starte ud med Viking Iris 50% bomuldspapir, fordi prisen er virkelig god for akvarelpapir med så meget bomuld. Hvis du vil øve dig på topkvalitets papir er Arches kendt for at være creme de la creme indenfor papir.

Malingen

Det her punkt overrasker dig næppe, men derfor møder du stadigvæk et par stier i junglen, som går forskellige veje. Der findes nemlig overordnet set tre former for akvarelmaling: tørret pans, tuber og flydende vandmaling. Forskellene på dem, har vi lavet en video om her, så du hurtigt kan få et overblik.

Hvad skal du kigge efter? Der findes både student grade og professional grade maling, og kort sagt er de professionelle malinger typisk mere pigmenteret. Men – student grades er virkelig gode, og selv professionelle kunstnere bruger dem. Så spar pengene og start med student grade maling. Derudover behøver du ikke at bruge alle dine penge på 20 forskellige farver til at starte med, men start med nogle grundfarver (rød, blå og gul), da de kan blande et væld af farver. Så kan du altid tilkøbe de farver, som tiltaler dig senere.

Anbefaling: Det er ingen hemmelighed, at vi er glade for Van Gogh malingerne, fordi de er højt pigmenteret og har en virkelig høj lysægthed, hvilket betyder at farven ikke falmer i lys. Vil du have professional grade, producerer det tyske selskab Schmincke topkvalitet i verdensklasse. Hvis du køber et sæt med tørret pans, slipper du for at tilkøbe en palette.

Penslen

Akvarelmalingen er muligvis en af de kunstformer, hvor penslen er vigtigst (jeg siger muligvis, for jeg egentlig ikke ved det, men det virker meget sandsynligt). Det er vigtigt, at penslen kan absorbere og holde store mængder af vand, da du ellers skal tilbage og dyppe penslen konstant, eller malingen kan sprede sig ujævnt. Det betyder desværre også, at akvarelpensler er mere sarte end andre pensler, og du skal derfor passe godt på dem for at de holder formen længe (godt, at vi har lavet en simpel guide til det her).

Hvad skal du kigge efter? Penslen er som sagt meget vigtig, så hold dig fra de billigste pensler, du kan finde. Brug hellere lidt flere penge på en god pensel, og køb mindre maling. Kort sagt kan du købe med naturhår eller syntetisk hår, hvor naturhår er lidt bedre til at absorbere store mængder af vand, selvom syntetiske pensler er blevet ret så gode med tiden. Derudover er formen på penslen vigtig, og de mest alsidige pensler du kan starte med, er runde pensler med en spids tip.

Anbefaling: Budget 100-200 kr. – Van Gogh syntetiske pensler. Budget 200-500 kr. Rembrandt rødt sabelhår. Budget 500-1500 Da Vinci Kolinsky rødt sabelhår.

 

Ekstra tilbehør – tape

Nu når vi har talt om de tre mest grundlæggende ting du skal bruge til at male med akvarelmaling, kan vi tale lidt om de ekstra ting, som og gode at have – men ikke en nødvendighed. Tape kan være din bedste ven, når du maler med akvarelmaling, og et sjovt redskab til at skabe interessante malerier. Hvis du maler på hele papiret – som f.eks. et landskab – er tape så godt som en nødvendighed. Du kan tape dit papir ned på bordet eller et stykke pap, så du undgår at papiret buler for meget, hvilket selv det bedste papir gør, når du putter store mængder vand på det.

Hvad skal du kigge efter? Der findes forskellige former for tape, som du kan bruge til akvarelmaling. Du kan bruge helt almindelig malertape, som er giver virkelig skarpe kanter, men til gengæld kan det nogle gange sidde lidt for godt fast i papiret. Jeg bruger personligt washi tape, fordi jeg synes det giver en skarp kant og er let at få af papiret. Washi tape er faktisk dekorativt tape lavet af rispapir, så det er typisk også lidt ekstra flot at kigge på.

Anbefaling: Washi tape er både brugbart og billigt. Vi sælger det i 1,5 cm. bredte eller 1 cm. bredte, men du kan også købe tape som er bredere, hvis du vil have en større kant på dit maleri.

OBS: Husk at købe en palette til at blande dine farver, hvis du vælger at købe maling i tuber eller flydende form. Når du køber sæt med tørret pans – eller en tom akvarelæske, du selv fylder op med dine yndlingsfarver – kommer de nemlig med en indbygget palette. Ellers skal du have tilkøbt dig en palette, eller finde et redskab i dit hjem, som du kan blande dine farver på. Jeg bruger til tider porcelænstallerkner, da akvarelfarver er vandopløselige og lette at vaske af igen.

Følg os, hvor vi kan følges

Mere viden

Andre blogindlæg